I 2019 afprøvede vi konceptet ”rehabiliteringslaboratorium”, udviklet i Human First i gruppen Mennesker med rehabiliteringsbehov, på 3 steder i Region Midtjylland: Rehabiliteringsteam, Jobcenter Lemvig Kommune / Ungementorerne, Hammel Neurocenter, Region Midtjylland sammen med kommuner / Akut- og Midlertidig ophold (MTO) i Holstebro Kommune.
I Human First har vi udviklet et ”Rehabiliteringslaboratorium”, som skal bidrage til fælles forståelse for, at et hvert rehabiliteringsmøde bør styres af borgerens mål, behov og drømme og at borgeren altid er inviteret med, når der sættes dagsorden for et rehabiliteringsmøde.
I Rehabiliteringslaboratoriet sætter vi egen praksis under lup ved at lade os guide af action cards udviklet til fagprofessionelle. De 3 action cards kan anvendes i og tilpasses egen praksis og skal betragtes som en guide til før, under og efter rehabiliteringsmøder.
Principperne i de 3 action cards bygger på ICF – International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand og på Professionsudvikling som det er beskrevet af Benedicte Schilling (2019).
For spørgsmål kan du kontakte Dorthe Sørensen på dsor@via.dk.